mandag den 16. februar 2009

Naturcenter Sølyst

Vi skal have fokus på vinter-naturen


Spor og sportegn
Det kan være fodspor efter dyr eller sportegn forstået som spor, der er tegn på aktivitet, fx gnavespor eller ekskrementer. Tegn kan også forstås mere bredt som tegn på noget, der har været eller er sket, eller tegn på noget, der vil ske eller noget, der vil komme, fx træernes knopper der svulmer op i løbet af foråret, spirer der kommer frem under sneen eller skyer der trækker sammen til uvejr.

Opgave:

Gå på opdagelse efter spor, sportegn eller bare tegn. Indsaml, tegn eller fotografer og tag med ind til nærmere studier.

For overhovedet at lægge mærke til og dernæst at forstå de tegn og spor, man støder på, er det en stor fordel at have et vist kendskab til og viden om de forskellige fænomener. Jo mere man kan og ved, jo mere vil man kunne se, og jo mere inspirende og interessant vil man være for børn og unge i deres nysgerrighed efter at opleve og undres over og forstå verden omkring dem.

Links til spor og tegn

Bjørli Lehrmans hjemmeside er altid et besøg værd. Se fx http://www.vestrehus.dk/saere_faenomener.htm og http://www.vestrehus.dk/Dyresider/dyrespor.htm

Hjemmesiden http://www.danske-dyr.dk/ har også mange faktasider om dyr, sjovt nok, fx en side om dyrespor, som jeg har sendt med som fil i en mail.

Også http://www.skoleniskoven.dk/ har en udmærket side om dyrespor



Fugle - form og funktion

Man kan se på fuglene, at de er tilpassede til forskellige levesteder og forskellige levevis. Der er stor forskel på at leve af smådyr i træer og buske, at fange frøer i en mose og at jage småfugle i luften.

Opgave

Vælg tre-fire forskellige udstoppede fugle og iagttag deres næb og kløer. Se nøje efter og prøv at regne ud, hvilke fødeklider og hvilken levevis, de forskellige fugle er tilpasset.

Dansk Ornitologisk Forening er en ekstremt aktiv og indflydelsesrig organisation i dansk miljøarbejde med rigtig mange aktive fuglenørder, der gør et stort arbejde, se links på http://www.dof.dk/

Her finder en beskrivelse af alle danske fulge - med lyd. http://www.fugleinfo.dk/

Og her er der en fugleside for de knap så nørdede fugelinteressede piger: http://www.fuglepigerne.dk/


Hvor er dyrene om vinteren og hvad lever de af?

Der er mange forskellige måder at overleve vinteren på. Nogle fugle og sommerfugle trækker sydpå til varmere himmelstrøg med rigeligt med føde. Andre overvintrer på forskellig vis i Danmark. Se vedhæftede filer i mail.

http://www.vestrehus.dk/Dyresider/Dyrene.htm
http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=18&a=242
http://www.naturpaedagogik.dk/nyovervintring.htm
http://danske-dyr.dk/artikel.php?id=50&theme=7&all=1& (kræver login eller gæsteabonnement)

Opgave

Medbring en hvid bakke og gå på jagt efter smådyr i træer og buske. Bank på grenene over bakken og se hvad der kommer frem. (Hvis ikke det giver noget, så gå på opdagelse under bark, sten, væltede træstammer eller i gamle træstubbe og lignende).

Nogle arter af smådyr overvintrer som voksne, mens andre klarer vinteren som æg, pupper eller larver.

Vintertræer
Selv om træerne står og ser døde ud, er der tegn på liv. Allerede i løbet af sidste år blev de nye knopper anlagt. Ud fra knoppernes form, bark og grenene form kan vi faktisk bestemme en hel del af de nøgne vintertræer.

Opgave
Indsaml smågrene fra forskellige træer og buske omkring Naturcenter Sølyst og brug bestemmelsesarket til at bestemme træerne (det kan være en fordel også at bruge håndbogen Træer og buske i landskabet, der har langt bedre detailtegninger, eller knop-bestemmelsesdugen)

http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=17&a=837
Der er rigtig mange måder at arbejde med træer på både som livsform, levested, materiale og symbol. En søgning på 'træer' på http://www.skoveniskolen.dk/ gav følgende resultat: http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=18&a=0&keyword=træer&search=true&klassetrin=&aarstid=&fag=&showall=true
Bjørli Lehrman har selvfølgelig også nogle ideer
http://www.vestrehus.dk/svampeplantesider/Traer.htm
Skovforeningen har også en hjemmeside med faktaoplysninger om træer og skovbrug i Danmarke. http://www.skovforeningen.dk/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar