Naturcenter Ørnereden: Strand, sand og sten

Torsdag d. 17. april 2008 – Naturcenter Ørnereden

Overordnede læringsmål i naturfag: At I gennem eksemplariske forløb får kendskab til og erfaring med den natur og de naturfænomener, som vi ofte møder i hverdagen, således at I vil kunne inddrage naturen i jeres pædagogiske arbejde:

Natur som levested for dyr: Smådyr (vandhul), Dyrespor, Fugle (vinter)
Natur som levested for planter: Træer og buske, Vilde planter – kulturplanternes oprindelse
Natur som æstetisk og kreativt udfoldelsesrum for mennesker: Kreativt og eksperimenterende arbejde med naturmaterialer og naturens elementer, Sten i landskabet, Friluftliv/udeliv i det pædagogiske arbejde med forskellige målgrupper
Natur i et etisk, filosofisk og dannelsesperspektiv: Forskellige natursyn, Naturfaglig dannelse

’De fem tilgange’: Jeg ser også Gardners fem tilgange som anvendelige til at skabe en varieret undervisning. Han nævner fem forskellige tilgange eller kompetencer, som alle er vigtige at medtænke i undervisningen, fordi de støtter udviklingen af begreber og ændrer hverdags¬forestillinger:
Narrativ - fortællingstilgang – hvor et nyt emne introduceres med en historie eller fortælling
Logisk-kvantitativ tilgang – hvor der bruges talmæssige overvejelser eller deduktive ræsonnementer
Grundlagsorienteret filosofisk-begrebsorienteret tilgang – hvor de filosofiske og terminologiske facetter af begrebet undersøges
Æstetisk tilgang – hvor hovedvægt lægges på sansemæssige eller udvendige træk
Empirisk eller erfaringsbaseret tilgang – hvor der gennem praktiske arbejde eller metode, arbejdes direkte med de materialer, som udtrykker eller tilkendegiver begrebet


Sten - didaktiske overvejelser:
Første intro på stranden: Dagen vil blive præget af at jeg involverer jer i mine didaktiske overvejelser om, hvem, hvor, hvad, hvordan og hvorfor jf. Søren Kruse, læreplaner og de didaktiske trekanter

Hvad skal vi lave og hvordan skal vi arbejde i dag?

1a. AKTIVITET: To grupper laver hver sit solur på stranden, hvis solen skinner. (det gjorde den så ikke denne dag…)
Husk at solen kan bruges som vejviser. Den står op i øst og går ned i vest. Kl 12 står den i syd. Et ur med visere kan også bruges til orientering. Peg urets lille viser mod solen og halver vinklen mellem viseren og kl. 12 på uret. Så har man syd. Husk at justere i forhold til sommertid!
(Naturen giver også en række tegn, der gør, at man kan fastlægge verdenshjørnerne. Træers bark sprækker oftere på sydsiden, og mos på truer vokser bedst på nordvestsiden. En myretue vil altid have størst aktivitet på sydsiden, da myrer elsker varme.)

1b. AKTIVITET: To grupper laver hver sin kompasnål og finder verdenshjørnerne.


INTRO til KYSTEN, LANDSKAB OG STEN
Vi skal først og fremmest se på sten, og bagefter ser vi på tang (alger) og de dyr, der lever på og mellem sten og tang.

2. AKTIVITET: Gå på opdagelse, find så mange forskellige smukke, spændende og sære sten som muligt. Find selv på flere kategorier.

Hvad der er interessant afhænger af, hvad der fanger jeres opmærksomhed. Jeg kan i mere eller mindre grad påvirke jeres opmærksomhed, men I har forskellige erfaringer, tanker og følelser og ser derfor forskellige ting. Dem tager vi udgangspunkt i. Derefter kan jeg komme på banen med mine pejlemærker og sætte rammen for, at I gennem oplevelser og erfaringer kan konstruere en viden om sten, landskabsdannelse og sammenhænge.

3. AKTIVITET
I skal arbejde i fire grupper:
Sorter jeres sten efter et system, som I bliver enige om. Fx efter størrelse, farve, form, overflade, ligheder, vægt, særlige strukturer.


NATURCENTER ØRNEREDEN - skov, kyst og strand.
Et særkende for Århus, hele Danmark, 7000 km kystlinie. Det, der kendetegner kysten er vand, sten og sand. De fleste mennesker har været stensamlere – nogen holder aldrig op. Stenene kan være fantastisk flotte – især når de er våde.

 Hvor kommer stenene fra – og hvad med alt sandet?
 Hvordan ser stenene egentlig ud – og hvorfor er de forskellige?
 Hvorfor er det interessant at se på sten, grus, sand og ler?
 Hvad er sand? Hvor kommer det fra?
 Hvor kommer leret fra? Hvor finder vi det?
 Hvor kommer stenene fra?
 Hvad bruger vi råstofferne til?
 Hvorfor inddrage det i naturfagsundervisningen?
 Hvordan kan det være en del af den naturfaglige dannelse?


Istiden
o Gletschere har pløjet sig vej ned gennem Norge og Sverige flere gange.
o De har skuret og kværnet store stenblokke løs fra grundfjeldet.
o Stenblokkene frøs fast i isen og blev undervejs knust i mindre stykker.
o Gletscherne flød ud over det, der nu er Kattegat og Østersøen, nogle sten smeltede fri - andre kom med til Danmark.
o Her blev de efterladt da isen smeltede og trak sig tilbage.
o Alle sten i Danmark – undtagen kalk og flintesten – er bragt hertil af isen.
o Det danske grundfjeld ligger 1-2 km nede under et tykt lag af kalk, der stammer fra aflejringer af skeletter af smådyr og plankton i et varmt fortidshav.
o Kun et relativt tyndt lag muldjord dækker kalken, som nogle få steder stikker frem i overfladen.

Det geologiske kredsløb
Dannelse og omdannelse af sten og sedimenter sker i et uendeligt langsomt og uendeligt kredsløb. Alt stof på Jorden har været igennem ’genbrugskværnen’.

På jordens overflade sker der hele tiden en nedbrydelse af sten. De forskellige bjergarter forvitrer, eroderes, transporteres og aflejres, hvilket efterhånden vil resultere i nye bjergarter.

F = Forvitring E = Erosion T = Transport A = Aflejring

Overfladeaflejringerne, sedimenter, vil efterhånden dækkes af nye aflejringer og trykkes længere ned og på grund af det højere tryk presses mere sammen.

Nogle sedimentære bjergarter vil med tiden føres så langt ind, at de smelter og til magma. Bjerge dannes gennem geologisk aktivitet dybt inde i jorden skorpe, hvor vulkanudbrud og jordskælv er de tydelig tegn, vi kan registrere. Der dannes de såkaldte dybbjergarter under højt tryk ved høj temperatur.

Hvordan en sten ser ud afhænger af hvor den er på sin vej gennem kredsløbet og hvilke mineraler den består af.


4. AKTIVITET
Sorter stenene efter hovedtyper:
1. magmatiske bjergarter (vulkanske)
2. porfyrer (magmabjergart)
3. metamorfe bjergarter (omdannede bjergarter)
4. sedimenter (aflejrede bjergarter)
5. flint (sedimentær bjergart)
6. ved ikke/andet/fossiler


5. AKTIVITET med legende, undersøgende og eksperimenterende tilgange (forberedelse ½ time)

1. Lav en form for memory/huskespil med sten og navne. Overvej hvilke centrale begreber og ord, der er på spil. Hvilken begrebsudvikling vil I fokusere på og støtte hos målgruppen? Hvad er vigtigt? Afprøv spillet selv før I præsenterer det for en anden gruppe.

2. Lav en demonstration/fortælling der visualiserer/formidler det geologiske kredsløb. Overvej forskellige målgrupper: Pædagogstuderende, børnehavebørn etc. samt hvilke begreber og sammenhænge, der er centrale i målgruppernes begrebsdannelse, og præsenter jeres visualisering/formidling for en anden gruppe.

3. Gå på opdagelse efter sten der forestiller noget/sætter gang i fantasien. Overvej hvordan I vil indvi de andre i jeres oplevelser. Skal de selv gætte eller vis I vise, hvad I har set? Hvad kunne det pædagogiske mål være, og hvordan vil I gribe situationen, når fx et barn opdager en figur eller lign. i en sten? Lav evt. et fortællelandskab og fortælling med jeres stenfigurer, som I præsenterer for en anden gruppe.

4. Eksperimentér og gør jer erfaringer med at bygge stensøjler:
Hvilke sten er gode, hvor høje søjler kan I bygge, overvej om der er særlige gode tips/teknikker, som er gode at lære/kende, overvej og diskutér hvad, hvordan og hvorfor kunne denne aktivitet være interessant i det pædagogiske arbejde med forskellige målgrupper? Overvej jeres rolle, når I skal organisere den for en af de andre grupper, hvad vil I sige, hvordan vil I agere og hvorfor?

6. Ideer til den næste bytur:
Gå på opdagelse, tag billeder og registrer: Hvilke materialer bruges typisk til fx byggeri (mure, tage og beklædninger/udsmykninger), fortove og stier m.m. og æstetiske produktioner (fx skulpturer og gravstene)?

7. I forbindelse med Giber Å-vandreturen finder vi sten undervejs og gør ophold ved Ørnereden for at prøve at skære i sten (hvis vi ikke kan få mulighed for det i dag).

Links:
http://naturcenterfosdalen.dk/kysten/ Flot side som indeholder flotte billeder af sten og følgende informationer: http://www.naturcenterfosdalen.dk/kysten/sten/sten.htm
Bogen "Strandsten" af Lena Madsen, Geografforlaget, giver et godt og enkelt overblik over sten på de danske strande.Se hele bogen her – den kan frit downloades eller printes ud: http://www.geografforlaget.dk/undervejs/sten/Stenbog.pdf