Træk ved hverdagsforestillinger

Oversigt over træk ved hverdagsforestillinger med eksempler

Træk der er bundet til menneskecentreret tankegang


Antropocentrisme – tingene bliver relateret til mennesket: bakterier er noget der gør os syge, planter har blomster for at vi skal synes om dem.

Antropomorfisme – dyr/planter/ting etc. tillægges menneskelige egenskaber: dyr kan være fx taknemmelige el. flove, evolutionen har til hensigt at gøre alle smartere.

Finalisme – fænomener tillægges formål og hensigter: evolutionen har mennesket som mål, planten drejer kronen med den hensigt at få mest muligt lys.

Ingen tilfældighed og sandsynlighed – der optræder et præg af nødvendighed, eller tingene opfattes sort/hvidt: piger arver mest fra moren og drenge mest fra faren, noget er enten godt eller skidt (neutrale eller gavnlige bakterier er noget rod).


Træk der er bundet til det faktisk foreliggende


Konkret – har svært ved abstraktioner og beskæftiger sig kun med konkrete ting: energi bliver til energimolekyler, arvelig egenskab bliver til stumper der bor i det relevante organ.

Situationsbundet – tingene bindes til den foreliggende situation: mennesket har DNA men ikke planter, energi relateres til væsner der kan bevæge sig (planter behøver ikke energi).

Lokallogisk – forklaringer holdes inden for ét system: skal vi sikre os mod salmonella skal alle æg undersøges men skal vi undersøge fordelingen af blodtyper er det nok at tage stikprøver.

Induktiv – generalisering ud fra egne erfaringer: alle sygdomme smitter.

Episodisk – generalisering ud fra enkelte iøjnefaldende observationer: hvis en lyshåret og en mørkhåret får et rødhåret barn må rødhårethed opstå som en blanding af lyst og mørkt hår.

Fremtoningsbundet – man stoler mest på det man kan se med egne øjne: døde dyr og visne planter planter forsvinder, dyrs og planters vækst skaber ny materie.



Træk der er bundet til en enkel strukturering af det foreliggende


Helhedsbundet – man hæfter sig ved et helhedstræk: en edderkop ligner det prototypiske insekt, en hval må være en slags fisk.

Fokusbundet – man hæfter sig ved et iøjnefaldende træk: fokuserer på at mange sygdomme er smitsomme og overser at en del ikke er, hæfter sig ved børns grundlæggende ligheder med forælderen af samme køn og fokuserer derfor mest på arvede egenskaber derfra mens andre overses.

Associerende – fokus på den umiddelbare sammenhæng mellem to ting: man ville blive lidt ‘griseagtig’ hvis man fik indopereret en svinehjerte.

Modsætningsbundet – fænomener vurderes efter en enten/eller-opdeling: bakterier er noget skidt, fedt er usundt uanset hvad.


Efter Kirsten Paludan. Tabel 2.6 side 16 i Michael Hansen: Gymnasieelevers hverdagstænkning om biologi. CND Skriftserie nr. 5, 2002.