søndag den 8. februar 2009

På stranden - 24 naturbørnehaver

Følgende fortællinger er hentet fra Skov- og naturtyrelsens hjemmeside:

http://www.sns.dk/udgivelser/2002/udmedboern/udmedboernene.pdf

Brev fra Bøgebjerg Naturbørnehave v. Kerteminde

På stranden
Bøgebjerg Naturbørnehave er beliggende i gå afstand til skov og strand. Vi går næsten altid gennem skoven for at komme til stranden. Vi har forskellige traditioner ved forskellige tilholdssteder i form af lege og ritualer blandt andet et tyggegummitræ og et sted hvor en bestemt sang bliver sunget.
En af de ture/aktiviteter vi er meget glade for er at gå til stranden, hvor vi også tænder et lille bål. Det byder på mangeartede udfordringer. Børnene inspireres til en umiddelbar nysgerrighed, hvor der er tid og ro til uddybning af strandlivets oplevelser.
Vi tager selv brænde/bålgryde med hjemmefra. Bålet på stranden er vores base. Er der koldt får vi indimellem varmen ved bålet.

Nogle gange har vi ud over madpakker, forfriskninger med. Det kan være kakao, suppe, snobrød osv. Alt afhængigt af vejr og årstid laver vi forskellige aktiviteter som er:
o at fiske
o at lede efter sten og fossiler
o at opleve stranden/havet som den er i dag

Det er vigtigt at vi altid forlader bålet på stranden fuldstændig uden spor af gløder. Vi har altid et mælkekarton eller andet med, hvori vi henter vand fra havet til at slukke ilden med. Det plejer at være et attraktiv job for børnene.
Hilsen Naturbørnehaven

Naturen under lup -sten på stranden
De danske strande byder på gode oplevelser for stensamlere. Netop i Danmark har vi en stor variation.
På stranden vil de fleste børn samle sten op, kigge på dem, slå dem imod hinanden, kaste med dem eller putte dem i lommerne. Børnene undersøger hvad stenene kan bruges til.

Prøv også :
o at gå på opdagelse i stenene med en lup
o at sortere sten i form og farver
o at finde sten med glimmer
o at finde aftryk af dyr eller gnavegange
o at lave en stensamling
o at lave strandbilleder med sten og forskellig farvet sand og jord
o at knuse jordklumper, slemme det op i vand og male med jordfarver

Ingen kommentarer:

Send en kommentar